Min anmeldelse af Jakob Ejersbo's Afrika Trilogi
Afrika Trilogien Eksil, Revolution og Liberty
Forfatter: Jakob Ejersbo
Forlag: Gyldendal
Har netop afsluttet læsningen af alle tre bind i løbet af ca. fem uger. Jakob Ejersbo’s rige persongalleri og livsberetninger fylder i den grad sindet og tankerne. Nu er det så slut og blikket skal rettes mod dagligdagen igen. Mit liv vil aldrig mere være det samme efter denne litterære rejse…
Et er sikkert og vist – Jakob mestrer personerne helt igennem. Han er en altvidende fortæller og kommer 360 grader rundt om alt i 80ernes Tanzania. Selv om vi er i 80erne er beskrivelserne og fortællingerne gyldige i dag og i fremtiden. De spørgsmål Jakob Ejersbo behandler er universelle og evig gyldige. Vi møder unge mennesker fra hele verden, som får fælles skæbne igennem deres møde på den internationale kost- og dagskole i Moshi. De unge er rodløse, de er underlagt følgerne af forældres internationale stillinger, som bringer dem rundt i verden. Det er farligt at knytte venskaber for de unge, for de ved ikke hvor lang tid disse holder. Derfor er det mindre farligt med flygtige og overfladiske bekendtskaber. Og her gør de unge mange af deres første erfaringer med kærester, sex, stoffer og virkelighedens Tanzania, hvor alle som er udlændinge, lever det rige og lette liv i forhold til deres afrikanske jævnaldrende.
Jakob Ejersbo skriver til sine læserfans af ’Nordkraft’: I Eksil møder vi mange unge af forskellige nationaliteter og vi følger begivenhederne fra den unge 15 årige rodløse engelske pige Samantha’s synsvinkel. Der er ikke det, de unge ikke udforsker i deres jagt på oplevelser, eventyr og tidsfordriv. Livet ligger foran deres fødder, de står ikke til regnskab for nogen, knap nok sig selv, og de opdager først konsekvenserne, når det er for sent.
I Revolution og Liberty møder vi en helt anden side af Jakob Ejersbo. I bøgerne fortæller han og beskriver igennem sit persongalleri det Afrika, som han kender så godt. Jakob Ejersbo går helt ind under huden på sine personer, og han går ind under huden på mig som læser. Det er verdenslitteratur Jakob Ejersbo leverer – sikke et eftermæle Jakob efterlader, hvad kunne det ikke være blevet til, hvis Jakob havde fået lov til at fortsætte sit liv og sin skrivning? Jakob døde som 40-årig af kræft før bøgerne udkom.
Jakob Ejersbos Afrika Trilogi er et "must" for alle os, som bærer håb for Afrikas skæbne i hjertet. Jakob har givet stemmer til tanzanianerne især og til afrikanerne generelt. Minearbejdernes kamp for overlevelse, de forældreløse børn, de aidsramte, fædre, mødre og unges kamp for overlevelse. De trøstesløse visioner om, at den internationale hjælp er håbet og forskellen på liv og død. Vi møder det hele og mere til. Hvad er ægte kærlighed? Er det ’ægte’ følelser for hinanden eller er det ’ægte’ følelser for overlevelse? Hvem kan gøre sig til dommer over, hvad der er reelt? Jakob beskriver sine personers skift mellem håb og håbløshed. Hver dag tæller, og hver dag kommer du/vi håbet nærmere, eller er det nærmere afgrunden? Død er en del af tanzanianernes dagligdag og bliver også en del af læserens. Død er lettelsen over at slippe ud af håbløshed og smertefulde livsvilkår. Død er den stærkes afstraffelse af den mindre stærke. Død er uigenkaldelig et faktum, som får den og de levende til at ændre kurs, men i hvilken retning?
Liberty er navnet på et forlystelsessted i byen Moshi i det nordlige Tanzania og nu også titlen på Jakob Ejersbos tredje bog i Afrika Trilogien. Eksil, Revolution og Liberty skal ikke læses i nogen bestemt rækkefølge. Har man det som læser tungt med jargonen og sproget i Nordkraft, så er det Revolution, man skal starte med. Revolution er en samling fortællinger, som rigt belyser afrikanske forhold. Slangen og værtinden, som Jakob ikke nåede at skrive en fortsættelse til, skal fremhæves. Fortællingerne behøver ikke at blive læst i kronologisk rækkefølge og bøgerne gør heller ikke. Liberty er en lang ’ørkenvandring’ eller ’jordomrejse’ for både hovedpersonerne Marcus og Christian og os som læsere. Enhver læser af Afrika Trilogien vil sidde tilbage med en ny indsigt og forhåbentlig også med en større ydmyghed og påpasselighed overfor at finde løsninger for afrikanerne og tilbageholdenhed med at gøre sig til dommer over menneskers liv og skæbne. (Påsken 2010)