Britta Junge

Korridoren til livets gang

I cirka et halvt år fra september 2010 til marts 2011, arbejdede Britta Junge med forskellige temaer, som samlet blev til udstillingen ”Korridoren til livets gang” med tekster af hendes kæreste. I en lille folder, som fortalte lidt om udstillingen beskrev Britta ”korridorens kunst” på denne måde:

”Velkommen til mit univers, som meget vel kan være korridoren til livets gang. Eller en genvej til min tankegang, hvor kreativitet, kærlighed og kildevand er med til at give forstand. En vandring, hvor fordybelse, forundring, fandenivoldskhed, frækhed, fred, fordragelighed og forårsfornemmelser måske går op i en højere enhed”.

”Måske du også er ved at dåne, når du ser den måne. Måske bliver du svimmel over at tænke på den syvende himmel. Eller du undertrykker et skrig, når du endnu engang skal forholde dig til krig. Måske lever du et liv på vulkaner sammen med mennesker, kvinder og bavianer…

”En ørkenvandring bliver det i hvert fald ikke at krydse min natur, så jeg vil blot ønske dig god tur!

Vulkanen

Der er bål og brand i dit indre.

Kun et udbrud kan tilstanden lindre.

Din glød er rød og varsler død.

I damp og røg, stræk og bøj.

Naturens kraft, saft og styrke,

Din skønhed vil jeg dyrke,

 selv om jorden skælver, og du kælver.
Dine øjne er som en brændende vulkan,

hvor smilet i dine øjne fylder mig med lykke.

Du mit dyrebareste smykke,

som ikke kan købes for guld,

Min lava er klar til at sprøjte og sprutte.

hvor kærlighedens åre altid vil være fuld.

Jeg vil knuge dig til mig, når vi skal putte...
 

... du er end ikke krukket, nu er vulkanen bare slukket.

Du banker ikke i mine årer blot et vandfald af tårer.

Kærlighed og kildevand går over min forstand.

Du er mit fængsel, kun naturen har min længsel.

Mit liv skal igen være på vulkaner,

til glæde for mennesker, kvinder og bavianer.

6 stk 50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

Den måne

Månen titter frem, tiden er på klem.

  Nattens skygger skælver, og skyerne kælver.

Et åndedrag af styrke og velbehag.

Kysser min elskede, og klemmer hendes bag.

Det bruser, bimler og bamler.

Det er med kærligheden, den måne famler.

6 stk 50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50 privat

De røde sko

BORGERKRIG I MIT HJEMLAND – JUGOSLAVIEN

ANONYMT LÆSERBREV I DEN NORSKE AVIS DAGSAVISEN, DEN 15. DECEMBER 1999.  OVERSAT KLAUS ROTHSTEIN.

Alt forandrede sig i løbet af en nat. Tidligere venner blev fjender, pludselig var man gift med en forkert kvinde eller mand, boede på den forkerte side af grænsen.

    Jeg blev indkaldt til krigen, tog af sted midt om natten til en kaserne, fik våben, uniform, kom op i en lastbil og blev kørt væk.

    Jeg vil ikke skrive om krigen, det er noget, jeg helst vil glemme.

    Hele mit liv ramlede sammen, nu var jeg en af de mange soldater, og alle spor af den kulturarbejder, jeg havde været før, var nu væk.

    Jeg vil fortælle om en begivenhed, som påvirkede mig, og som blev afgørende for min beslutning om at smide våbnene.

    Det var en tidlig efterårsmorgen i 1992 med tåge og småregn på vores camouflageuniformer. Vi var tre personer, og vores opgave var at undersøge et hus, der så forladt ud.

    Vi nærmede os huset, alt var stille, vi listede rundt om huset – ingen ting.

    En af os brød ind – sekunderne føltes som timer – kun stilheden hørtes.

    ”Her er ingen!” lød det. Vi gik ind, undersøgte alle rum, jeg skulle undersøge soveværelse og børneværelserne. Jeg åbnede døren, og det første jeg så, var et par røde barnesko. Værelset var tomt. Jeg tog skoene op – de var små, størrelse 31.

    Og i dét øjeblik bestemte jeg mig for at desertere, nøjagtig i dét øjeblik da jeg holdt de små røde sko i hånden, og det gjorde jeg.

    Jeg stod der længe og glemte tiden – tænkte på min datter, der var på samme størrelse.

    Det var mit valg, der satte punktum for mit liv dernede og blev begyndelsen på en ukendt fremtid her i Sverige. Og jeg fortryder intet – hvis alle gjorde det samme, ville mit land stadig findes.

    Men det er ikke alle, der en efterårsmorgen fandt et par røde sko, størrelse 31.

M.M.

Kilde:

Lillian Hjorth Vigdis Hjorth, Læsebog for levende,

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

"Ansigterne"

"Ansigterne" - "Rainbow nation" - "Multikulturel"

6 stk 50 x 50

Gløden

Gløden

Din glød er fra morgen til aften rød.

Du kan brænde som helvedes ild.

Du er tørke, støv, hunger og død.

Du er vidder og vid

Du er Afrika jomfruelig og vild.

Du er horisontens magt og afmagt.

Du er løvebrøl, kvidder og uendelig blid.

Du får mine øjne til at dugge.

Du er naturens prægtige pagt.

Du er menneskets vugge.

50 x 50

50 x 50 privat

50 x 50

Gråden

Gråden

Jeg hørte stormen, og da vinden blev stille.

Jeg hørte bomber og barnegråd.

Jeg så et solstrejf af livet på vippen.

Jeg hørte skrig og fuglenes pippen.

Jeg så det brænde, som lys i en lampe.

Jeg så et landskab i dødens krampe.

Jeg følte mit indre frøs til is.

Jeg følte gråd var uden mening.

Jeg besluttede at kæmpe min kamp,

Jeg følte dette var afmagtens pris.

Jeg besluttede at gøre min sylespidse pen.

og lade ord og billeder fortære råd og svamp.

til et missil, der skal ramme skam og plet

og uden nåde være den højeste ret…

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

Glæden

Glæden

Menneskets største glæde? Æde, æde, æde

lød et ekko, der rungede i dal og bakke og fik spætten til at hakke.

Blomsterne stod i flor og farver, og tiltrak de smukkeste larver.

En rose skød og gjorde hjertet blød.

Ork ideen er nu ikke så ringe,

når ordspil får smilet til at svinge.

Blomsten af barndommen er de spirende frø

Selv i blomsterparken er der noget der hvisler, tidsler, tidsler, tidsler

Blomsten af ungdommen vil leve stærkt og dø

Blomsten af alderdommen vil have ost med kommen.

Er det ja og amen, fryd og gammen, højlydt stammen eller kærlig krammen?

Vi server med livets nerver.

Kun på livets skole, kan man stole.

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50 privat

I den syvende himmel

I den syvende himmel…

Klaustrofobisk og klam og uendelig tam

som et lyn skal du flænse mit snæversyn

horisonten skal vugge og øjnene dugge

op med solen og ned med solen

på tværs og på kryds

fredfyldt eller hys

Årets tider, hvor vinden bider

tørken slider og dyrene skider

græsset gror og alt er i flor

polerne fryser allergien nyser

skyerne danser

og myggene svanser

Ned i jorden op i himlen

helvede brænder i englevrimlen

bål og brand

i min visdomstand

religionerne er en sky

som hænger over land og by

Kornet nejer og bukker - vandet klukker

solen varmer - børnene larmer

en tåre fra himlen strejfer min kind

en skypumpe, en hvirvelvind

stormen rusker i rasende ridt

natur retur retorikken er slidt

Jeg er i den syvende himmel

i et univers som gør mig svimmel

her råder kun mørke og lys

og masser af stjernedrys

måske en nota og en bene…

jeg er ikke alene…

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

JUNINATTEN/ATOMBOMBEN

Fra: Vandbærere، Lindhardt og Ringhof 1993

Inger Christensen

JUNINATTEN/ATOMBOMBEN

juninatten findes، juninatten findes، himlen omsider som løftet til himmelske højder og samtidig sænket så ømt som når drømme kan ses før de drømmes; et rum som besvimet، som mættet med hvidhed، en timeløs kimen af dug og insekter، og ingen i denne flyvende sommer، ingen begriber at efteråret findes، eftersmagen og eftertanken findes، kun disse rastløse ultralydes svimlende rækker findes og flagermusens jadeøre vendt mod den tikkende dis; aldrig var jordklodens hældning så dejlig، aldrig de zinkhvide nætter så hvide، så værgeløst opløste، mildt ioniserede hvide، og aldrig usynlighedsgrænsen så næsten berørt; juni، juni، dine jakobsstiger findes، dine sovende kræ og deres søvndrømme findes، et svæv af galaktiske kim imellem jorden så jordisk og himlen så himmelsk، jammerdalen stille، så stille، og gråden sunket ned، sunket ned، som grundvand igen i jorden; Jorden; Jorden i sit omløb om Solen findes; Jorden på sin rute gennem Mælkevejen findes; Jorden på vej med sin last af jasminer، med jaspis og jern، med jerntæpper، jærtegn og jubel، med Judaskys kysset i flæng og jomfruelig vrede i gaderne، Jesus af salt; med jacarandatræets skygge over flodvandet، med jagtfalke، jagerfly og januar i hjertet، med Jacopo della Quercias brønd Fonte Gaia i Siena og med juli så tung som en bombe; med hjemlige hjerner، med hjertefejl og hjertegræs og jordbær، med jerntræets rødder i den jordtrætte jord Jorden Jayadeva besynger i sit mystiske digt fra det 12. århuindrede; Jorden med bevidsthedens kystlinie blå og med reder hvor fiskehejren findes، med sin gråblå hvælvede ryg، eller dvjærghejren findes، kryptisk og sky، eller nathejren، silkehejren findes، og graden af vingeslag hos jernspurve، traner og duer; Jorden med Jullundur، Jabalpur og Jangfrau findes، med Jotunheim og Jura findes، med Jabron og Jambo، Jogjakarta findes، med jordfygning، jordrøg findes، med vandmasser، landmasser، jordskælv findes، med Judenbrug، Johannesburg، Jeusalems Jerusalem

atombomben findes Hiroshima، Nagasaki Hiroshima den 6. august 1945 Nagasaki den 9. august 1945 140.000 døde og sårede i Hiroshima ca. 60.000 døde og sårede i Nagasaki tal der står stille et sted i en fjern almindelig sommer   siden da er de sårede døde، først mange، de fleste، så færre، men alle; til sidst de såredes børn، dødfødte، døende، mange، til stadighed nogle، omsider de sidste; jeg står i mit køkken og skræller kartofler; vandhanen løber og overdøver næsten børnene ude i gården; børnene råber og overdøver næsten fuglene ude i træerne; fuglene synger og overdøver næsten bladenes hvisken i vinden; bladene hvisker og overdøver næsten med stilhed himlen، himlen der lyser، og lyset der næsten fra dengang har lignet atombombens ild lidt

50 x 50 solgt

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

50 x 50

Fabeldyrene

60 x 80

stålramme med glas 100 x 130