 |
|
|
 |
|
Korridoren til livets gang
I cirka et halvt år fra september 2010 til marts 2011, arbejdede Britta Junge med forskellige temaer, som samlet blev til udstillingen ”Korridoren til livets gang” med tekster af hendes kæreste. I en lille folder, som fortalte lidt om udstillingen beskrev Britta ”korridorens kunst” på denne måde:
”Velkommen til mit univers, som meget vel kan være korridoren til livets gang. Eller en genvej til min tankegang, hvor kreativitet, kærlighed og kildevand er med til at give forstand.
En vandring, hvor fordybelse, forundring, fandenivoldskhed, frækhed, fred, fordragelighed og forårsfornemmelser måske går op i en højere enhed”.
”Måske du også er ved at dåne, når du ser den måne. Måske bliver du svimmel over at tænke på den syvende himmel. Eller du undertrykker et skrig, når du endnu engang skal forholde dig til krig. Måske lever du et liv på vulkaner sammen med mennesker, kvinder og bavianer…
”
”En ørkenvandring bliver det i hvert fald ikke at krydse min natur, så jeg vil blot ønske dig god tur!
”
Vulkanen
Der er bål og brand i dit indre.
Kun et udbrud kan tilstanden lindre.
Din glød er rød og varsler død.
I damp og røg, stræk og bøj.
Naturens kraft, saft og styrke,
Din skønhed vil jeg dyrke,
selv om jorden skælver, og du kælver.
Dine øjne er som en brændende vulkan,
hvor smilet i dine øjne fylder mig med lykke.
Du mit dyrebareste smykke,
som ikke kan købes for guld,
hvor kærlighedens åre altid vil være fuld.
Min lava er klar til at sprøjte og sprutte.
Jeg vil knuge dig til mig, når vi skal putte...
... du er end ikke krukket, nu er vulkanen bare slukket.
Du banker ikke i mine årer blot et vandfald af tårer.
Kærlighed og kildevand går over min forstand.
Du er mit fængsel, kun naturen har min længsel.
Mit liv skal igen være på vulkaner,
til glæde for mennesker, kvinder og bavianer.
6 stk 50 x 50
6 stk 50 x 50
50 x 50 
50 x 50
50 x 50 
50 x 50
50 x 50
50 x 50
Den måne
Nattens skygger skælver, og skyerne kælver.
Månen titter frem, tiden er på klem.
Et åndedrag af styrke og velbehag.
Kysser min elskede, og klemmer hendes bag.
Det bruser, bimler og bamler.
Det er med kærligheden, den måne famler.
6 stk 50 x 50
6 stk 50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50 privat
50 x 50 privat
BORGERKRIG I MIT HJEMLAND – JUGOSLAVIEN
ANONYMT LÆSERBREV I DEN NORSKE AVIS DAGSAVISEN, DEN 15. DECEMBER 1999. OVERSAT KLAUS ROTHSTEIN.
Alt forandrede sig i løbet af en nat. Tidligere venner blev fjender, pludselig var man gift med en forkert kvinde eller mand, boede på den forkerte side af grænsen.
Jeg blev indkaldt til krigen, tog af sted midt om natten til en kaserne, fik våben, uniform, kom op i en lastbil og blev kørt væk.
Hele mit liv ramlede sammen, nu var jeg en af de mange soldater, og alle spor af den kulturarbejder, jeg havde været før, var nu væk.
Jeg vil ikke skrive om krigen, det er noget, jeg helst vil glemme.
Jeg vil fortælle om en begivenhed, som påvirkede mig, og som blev afgørende for min beslutning om at smide våbnene.
Det var en tidlig efterårsmorgen i 1992 med tåge og småregn på vores camouflageuniformer. Vi var tre personer, og vores opgave var at undersøge et hus, der så forladt ud.
Vi nærmede os huset, alt var stille, vi listede rundt om huset – ingen ting.
En af os brød ind – sekunderne føltes som timer – kun stilheden hørtes.
”Her er ingen!” lød det. Vi gik ind, undersøgte alle rum, jeg skulle undersøge soveværelse og børneværelserne. Jeg åbnede døren, og det første jeg så, var et par røde barnesko. Værelset var tomt. Jeg tog skoene op – de var små, størrelse 31.
Jeg stod der længe og glemte tiden – tænkte på min datter, der var på samme størrelse.
Og i dét øjeblik bestemte jeg mig for at desertere, nøjagtig i dét øjeblik da jeg holdt de små røde sko i hånden, og det gjorde jeg.
Det var mit valg, der satte punktum for mit liv dernede og blev begyndelsen på en ukendt fremtid her i Sverige. Og jeg fortryder intet – hvis alle gjorde det samme, ville mit land stadig findes.
Men det er ikke alle, der en efterårsmorgen fandt et par røde sko, størrelse 31.
M.M.
Kilde:
Lillian Hjorth Vigdis Hjorth, Læsebog for levende,
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50 
50 x 50
"Ansigterne" - "Rainbow nation" - "Multikulturel"
6 stk 50 x 50
6 stk 50 x 50
Gløden
Din glød er fra morgen til aften rød.
Du er tørke, støv, hunger og død.
Du kan brænde som helvedes ild.
Du er Afrika jomfruelig og vild.
Du er vidder og vid
Du er løvebrøl, kvidder og uendelig blid.
Du er horisontens magt og afmagt.
Du er naturens prægtige pagt.
Du får mine øjne til at dugge.
Du er menneskets vugge.
50 x 50 
50 x 50
50 x 50 privat
50 x 50 privat
50 x 50
50 x 50
Gråden
Jeg hørte bomber og barnegråd.
Jeg hørte stormen, og da vinden blev stille.
Jeg hørte skrig og fuglenes pippen.
Jeg så et solstrejf af livet på vippen.
Jeg så et landskab i dødens krampe.
Jeg så det brænde, som lys i en lampe.
Jeg følte gråd var uden mening.
Jeg følte mit indre frøs til is.
Jeg følte dette var afmagtens pris.
Jeg besluttede at kæmpe min kamp,
og lade ord og billeder fortære råd og svamp.
Jeg besluttede at gøre min sylespidse pen.
til et missil, der skal ramme skam og plet
og uden nåde være den højeste ret…
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50 
50 x 50
Glæden
Menneskets største glæde? Æde, æde, æde
lød et ekko, der rungede i dal og bakke og fik spætten til at hakke.
Blomsterne stod i flor og farver, og tiltrak de smukkeste larver.
En rose skød og gjorde hjertet blød.
Ork ideen er nu ikke så ringe,
når ordspil får smilet til at svinge.
Selv i blomsterparken er der noget der hvisler, tidsler, tidsler, tidsler
Blomsten af barndommen er de spirende frø
Blomsten af ungdommen vil leve stærkt og dø
Blomsten af alderdommen vil have ost med kommen.
Er det ja og amen, fryd og gammen, højlydt stammen eller kærlig krammen?
Vi server med livets nerver.
Kun på livets skole, kan man stole.
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50 privat
50 x 50 privat
I den syvende himmel…
Klaustrofobisk og klam og uendelig tam
som et lyn skal du flænse mit snæversyn
horisonten skal vugge og øjnene dugge
op med solen og ned med solen
på tværs og på kryds
fredfyldt eller hys
Årets tider, hvor vinden bider
tørken slider og dyrene skider
græsset gror og alt er i flor
polerne fryser allergien nyser
skyerne danser
og myggene svanser
Ned i jorden op i himlen
helvede brænder i englevrimlen
bål og brand
i min visdomstand
religionerne er en sky
som hænger over land og by
Kornet nejer og bukker - vandet klukker
solen varmer - børnene larmer
en tåre fra himlen strejfer min kind
en skypumpe, en hvirvelvind
stormen rusker i rasende ridt
natur retur retorikken er slidt
Jeg er i den syvende himmel
i et univers som gør mig svimmel
her råder kun mørke og lys
og masser af stjernedrys
måske en nota og en bene…
jeg er ikke alene…
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
Fra: Vandbærere، Lindhardt og Ringhof 1993
Inger Christensen
JUNINATTEN/ATOMBOMBEN
|
juninatten findes، juninatten findes،
himlen omsider som løftet til himmelske
højder og samtidig sænket så ømt som når
drømme kan ses før de drømmes; et rum som
besvimet، som mættet med hvidhed، en timeløs
kimen af dug og insekter، og ingen i
denne flyvende sommer، ingen begriber at
efteråret findes، eftersmagen og eftertanken
findes، kun disse rastløse ultralydes
svimlende rækker findes og flagermusens
jadeøre vendt mod den tikkende dis;
aldrig var jordklodens hældning så dejlig،
aldrig de zinkhvide nætter så hvide،
så værgeløst opløste، mildt ioniserede
hvide، og aldrig usynlighedsgrænsen så næsten
berørt; juni، juni، dine jakobsstiger
findes، dine sovende kræ og deres søvndrømme
findes، et svæv af galaktiske kim imellem
jorden så jordisk og himlen så himmelsk،
jammerdalen stille، så stille، og gråden
sunket ned، sunket ned، som grundvand igen
i jorden; Jorden; Jorden i sit omløb
om Solen findes; Jorden på sin rute
gennem Mælkevejen findes; Jorden på vej
med sin last af jasminer، med jaspis og jern،
med jerntæpper، jærtegn og jubel، med Judaskys
kysset i flæng og jomfruelig vrede i
gaderne، Jesus af salt; med jacarandatræets
skygge over flodvandet، med jagtfalke، jagerfly
og januar i hjertet، med Jacopo della Quercias
brønd Fonte Gaia i Siena og med juli
så tung som en bombe; med hjemlige hjerner،
med hjertefejl og hjertegræs og jordbær،
med jerntræets rødder i den jordtrætte jord
Jorden Jayadeva besynger i sit mystiske
digt fra det 12. århuindrede; Jorden med
bevidsthedens kystlinie blå og med reder hvor
fiskehejren findes، med sin gråblå hvælvede
ryg، eller dvjærghejren findes، kryptisk
og sky، eller nathejren، silkehejren findes،
og graden af vingeslag hos jernspurve، traner
og duer; Jorden med Jullundur، Jabalpur og
Jangfrau findes، med Jotunheim og Jura
findes، med Jabron og Jambo، Jogjakarta
findes، med jordfygning، jordrøg findes،
med vandmasser، landmasser، jordskælv findes،
med Judenbrug، Johannesburg، Jeusalems Jerusalem
|
atombomben findes
Hiroshima، Nagasaki
Hiroshima den 6.
august 1945
Nagasaki den 9.
august 1945
140.000 døde og
sårede i Hiroshima
ca. 60.000 døde og
sårede i Nagasaki
tal der står stille
et sted i en fjern
almindelig sommer
siden da er de sårede
døde، først mange، de
fleste، så færre، men
alle; til sidst
de såredes børn،
dødfødte، døende،
mange، til stadighed
nogle، omsider de
sidste; jeg står i
mit køkken og skræller
kartofler; vandhanen
løber og overdøver
næsten børnene
ude i gården;
børnene råber og
overdøver næsten
fuglene ude i
træerne; fuglene
synger og overdøver
næsten bladenes
hvisken i vinden;
bladene hvisker
og overdøver næsten
med stilhed himlen،
himlen der lyser،
og lyset der næsten
fra dengang har lignet
atombombens ild
lidt
|
50 x 50 solgt
50 x 50 solgt
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
50 x 50
60 x 80
60 x 80
stålramme med glas 100 x 130
stålramme med glas 100 x 130
|
|
 |
|
|
|